En debut som blokskribent et sted alle bloggere har prøvet.

Jeg skriver nu, fordi jeg er ved at bygge en ny hjemmeside til min virksomhed A•Miljø, der i 15 år har arbejdet med sikkerhed og sundhed ude på arbejdspladserne.

Jeg underviser og jeg besøger virksomheder, der ønsker hjælp og gode råd til hvordan de mange sider af arbejdsmiljøet på hver sin måde kan medvirke til, at medarbejderne trives.
Det har altid været A•Miljø’s motte, at medarbejdere der trives er effektive. Derfor er det både i arbejdsgiverens og medarbejdernes interesse, at forholdene er i orden.

Sat lidt på spidsen, så trives medarbejdere når de er glade for at gå på arbejde. De er glade for at vækkeuret ringer, og man skal op til kollegerne og sine opgaver. Samtidig er det også vigtigt, at medarbejderne er glade når det er fyraften og de er færdige med dagens indsats. Det betyder, at der er gjort et godt stykke arbejde, at fagligheden har været i brug og at de opgaver der skulle løses, er gennemført på en fornuftig måde med et godt resultat. Ofte er arbejdet foregået i samarbejde med kolleger, og det har været en fornøjelse for alle at deltage.

Lyder det som en tur til Utopia?

Måske – men i Danmark er der mange virksomheder og medarbejder der har det på den måde. Det er godt, og det skal de blive ved med.

Men der er også arbejdspladser hvor medarbejderne ikke har det på den måde.

Men der er også arbejdspladser, hvor der er mange udskiftninger blandt medarbejderne, der er arbejdsskader og konflikter og generel mistrivsel.
Det skal der gøres noget ved, for vi bruger en rigtig stor del af vores liv på arbejdspladsen.
Der skal findes en vilje blandt både ledere og medarbejdere til samarbejde om at opbygge tillid og en udførsel af opgaverne så der opleves en høj retfærdighed i hverdagen.

A•Miljø kan hjælpe med at få det arbejde sat i gang.
Hvis du vil vide mere, så kontakt A•Miljø på: ko*****@*****jo.dk

Tanker om arbejdsmiljø i Danmark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *